loading
loading
"Metamorfose"
"Savanne"
"Skovørn"
"Noctiluca"
"De Glemtes By"
"Jordbærdrømme"
"Underværket"

Inspirationsaften

Kunne I tænke jer et par timer med kreativ inspiration til ultimativ billedbehandling?

 

Tilbud til fotoklubber, foreninger og andre interesserede

 

Jeg vil tilbyde jer at komme og fortælle om mit arbejde på en af jeres klubaftener. Jeg vil efter en kort introduktion af mig selv vise nogle eksempler på, hvordan jeg benytter Photoshop på min computer. Min gennemgang vil indeholde opbygning af lag, afmaskning af elementer i et foto, farve- og kontrastjustering m.v., ændring af form på et element og anvendelse af diverse filtre. Jeg medbringer et par eksempler på mit færdige arbejde.

 

Afhængigt af deltagerantallet, kan jeg endvidere denne aften vejlede jer i at afprøve nogle af teknikkerne i Photoshop. Dette supplement kan vi dog også aftale at afholde på et senere tidspunkt.

 

Jeg går ud fra, at I har en projektor, som jeg kan benytte til demonstrationer fra min computer.

 

Skulle I have særlige ønsker, så lad mig høre.

 

Jeg vil afsætte 2 – 3 timer til en sådan aften inklusive pause og spørgsmål / debat. Min timepris er kr. 400,- ex. moms hvortil kommer kørsel efter statens takster fra min bopæl i Greve. Ved kørsel til Fyn og Jylland tillægges brotakster.

 

Med venlig hilsen
Morten Funder

(se kontaktoplysninger)

 

Se omtalen af mit besøg i Hørsholm Fotoklub, 13. oktober 2015. (Inspirationsaften for medlemmerne).

 

Se, hvad Herlev Fotoklub skriver om mit besøg hos dem, 19. januar 2016. (Inspirationsaften for medlemmerne).

 

Kommentarer fra foredraget hos fotoklubben Fotoakrobaterne i Vallensbæk, 28. marts 2017
– En meget stor oplevelse. Virkelig flot og inspirerende arbejde.
– En fantastisk inspirerende aften i fotoklubben med fotokunstneren Morten Funder. Der er tale om fotokunst – ikke malerier!!!
– Udover at være en øjenåbner til kunsten betød dit foredrag for mig også, at den berømte tiøre pludselig faldt på plads i forhold til arbejdet med lag i Photoshop. Tak for det.