loading
loading
"Metamorfose"
"Savanne"
"Skovørn"
"Noctiluca"
"De Glemtes By"
"Jordbærdrømme"
"Underværket"

Kunstmessen Eventyrlig Kunst 2019

Igen i år deltager jeg og min hustru Joan Berg på den eventyrlige kunstmesse i Bogense. Joan Berg udstiller og sælger sine smukke håndfiltede tørklæder og sjaler i uld på silke og bomuldsgaze. Du kan finde os begge på stand nr. 44, som også henviser til sidenummeret i kataloget.

Jeg vil foruden min velkendte fotokunst også vise min keramiske brugskunst og mine skulpturer. Som noget helt nyt glæder jeg mig også til at vise en ny type fotokunst, som jeg har valgt at kalde Fotografiske Spor.

Fotografiske Spor

Her er hvert motiv udvalgt i det øjeblik, hvor jeg har trykket på udløseren i mit kamera. Fotoet har jeg efterfølgende tilføjet en let grafisk bearbejdning.
Ved eftertanke har jeg nu altid benyttet ideen i mine Fotografiske Spor som inspiration til min Fotokunst. Men det nye er, at du nu måske kan få en fornemmelse for, hvad der, på et meget tidligt stadie, visuelt er gået forud for mine kompositioner i mine Fotokunst værker.

Program og åbningstider

Eventyrlig Kunst 2019 afholdes i lighed med tidligere år på HCA Golf d. 2. weekend i april, hvor såvel nationale som internationale kunstnere udstiller og sælger egne værker – fx maleri, skulptur, grafik, akvarel, grafisk tryk, relief, glas, keramik, fotokunst, tekstil, tegning, bronzestøbning, serigrafi.

Entrépris: kr. 50. Gratis for børn under 12 år.

Fredag, den 12. april, åbent kl. 14.00 – 19.00

Kl. 17.00: Fernisering med åbningstaler v/Soroptimist præsident Karen Hansson, Borgmester Morten Andersen og Multikunstner Troels Trier. Der er musikalsk underholdning v/Nordfyns Messingkvintet.

Lørdag den 13. april, åbent kl. 10.00 – 17.00

Kl. 11.30 – 12.00: Musikalsk underholdning v/JO Swing Trio – swingmusik med evergreens og kendte jazznumre.
Kl. 14.00 – 14.30: Musikalsk underholdning v/JO swing Trio – swingmusik med evergreens og kendte jazznumre.
kl . 15.30: Overrækkelse af donationer.

Søndag den 14. april, åbent kl. 10.00 – 17.00

Kl. 11.30 – 12.00: Musikalsk underholdning v/sangerinde Emma Pilgaard Christiansen og kontrabassist Emil Madsen.
Kl. 14.00 – 14.30: Musikalsk underholdning v/sangerinde Emma Pilgaard Christiansen og kontrabassist Emil Madsen.
Kl. 16.45: Vinderen af indrammet silketryk skabt af Troels Trier udtrækkes blandt alle betalende gæster.

Adresse

Adressen på al den Eventyrlige Kunst er Kristianslundsvej 15, 5400 Bogense, også kendt som HCA Boxen på HCA Golf. Se placering på Google Kort, hvor også HCA Boxen er vist.


Tre dejlige dage på kunstmessen Eventyrlig Kunst er nu forbi. Jeg har samlet et par af de mange indtryk fra messen i denne lille 6 minutters film.

Præsident for Soroptimisterne Bogense-Nordfyn Karen Hansson holdt åbningstalen. Også borgmester Morten Andersen og Multikunstner Troels Trier holdt taler, og der blev uddelt donationer til blandt andre Mette Guul fra Reden i Odense.

09 marts 2019 Posted By : Morten Funder 0 Comments

Related posts

Leave a Reply