loading
loading
"Metamorfose"
"Savanne"
"Skovørn"
"Noctiluca"
"De Glemtes By"
"Jordbærdrømme"
"Underværket"

Video

Her kan du se små videoer fra flere af mine udstillinger

 

 

 

 

BLIK i Helligåndshuset, fernisering den, 18. september 2017

Kunstnergruppen BLIK udstillede en uge i Helligåndshuset i København med fernisering mandag d. 18. september kl. 17 – 19.

 

 

 

HAL 14 i Værftshallerne, fernisering på sommerudstillingen, 8. september 2017

Kunstforeningen for Helsingør og Omegn afholdt den årlige sommerudstilling og kunstmarked i Hal 14, der ligger på området fra det nedlagte Helsingør Skibsværft. Det var en kæmpe markedsplads for kunst, hvor der deltog ca. 40 kunstnere fra Helsingør og omegn og ca. 10 kunstnere fra Helsingborg, der alle viste og solgte deres kunst.

Til ferniseringen fredag den 8. september kl. 15 – 18 bød formanden Mogens Aasvang velkommen og udstillingen blev åbnet af næstformand for Kultur- og Turismeudvalget i Helsingør kommune Michael Mathiesen.

 

 

K21 i Helligåndshuset, fernisering den 2. august kl. 16 – 18 2017

Over 150 gæster og besøgende deltog i ferniseringen den 2. august på K21’s sommerudstilling i Helligåndshuset. K21 bød på snack, vin og juice, og et af medlemmerne, Grete Sundbro, bød velkommen. 23 medlemmer af K21 samt 1 gæstekunstner udstillede sammen i Helligåndshusets historiske søjlesal.

Udstillingen åbnede for publikum tirsdag den 1. august, og strækker sig over 14 dage, så sidste åbningsdag er søndag den 13. august.

 

 

MORILD fernisering på sommerudstillingen, 24. juni 2017

Der var fernisering på MORILD’s sommerudstilling lørdag, den 24. juni 2017 kl. 13 – 16. Omkring 200 besøgende var mødt frem til den festlige fernisering, hvor formanden Tabitha Rundin holdt åbningstalen, og husorkesteret Café Ensemblet leverede musikken på tværfløjte og keyboard.

Sommerudstillingen i MORILD er nu åben hver dag fra kl. 11 – 17 indtil sidste dag, den 26. august 2017.

 
 
ART 10 – Fernisering på ny udstilling, pinselørdag, juni 2017

Galleri ART 10 indgår i Kunstdage i Pinsen. Det betyder, at der er åbent alle tre pinsedage kl. 11 – 17. Og ovenikøbet med FERNISERING på juni måneds udstilling pinselørdag den 3. juni 2017 kl. 13 – 16.

ART 10 præsenterer i juni to gæsteudstillere, to nye medlemmer og 5 faste medlemmer – en stor og spændende udstilling.

De faste medlemmer består for nuværende af Anne Lethan Hansen, Christel Collin, Jens E. Pedersen, Line Højmann, Marianne Skov og Morten Funder.

De to gæster er henholdsvis kunsthåndværker Joan Berg fra Hundige og glaskunstner Michael Kofod fra Galleri 3G i Odsherred.

 

 

Morud Kunstdage 2017, maj 2017

Foreningen Morud Kunstdage har hvert år afholdt kunstudstillinger i Morud og omegn. Det er blevet en tilbagevendende begivenhed den første weekend i maj måned, som mange på Nordfyn glæder sig til. Omkring i det kuperede og naturskønne område ved Langesø på Nordfyn udstillede således en halv snes kunstnere forskellige steder i weekenden fra 5. – 7. maj 2017.

Lørdag den 6. maj var centrum for mange af begivenhederne. Ved ferniseringen i Køreladen holdt fmd. Suzanne Drenck åbningstalen, og et stemningsfuldt fakkeltog fra Langesø Skovkapel langs søbredden til Den Gamle Smedje ved Langesø Slot afsluttede dagen.

 

 

Eventyrlig Kunst, HCA Boxen i Bogense, april 2017

For andet år i træk afholdtes den store kunstmesse Eventyrlig Kunst i Bogense. Langt over 1000 betalende gæster besøgte i weekenden 7. – 9. april 2017 messen, og bidrog dermed til successen. Flere af kunstnerne havde også været med sidste år, og mange nye deltog for første gang. Både udstillere og besøgende var enige om den gode stemning, der er på denne messe, og rigtig mange glæder sig allerede til 2018, hvor messen efter planen skal afholdes for tredie år.

 

 

Københavns Universitetsbibliotek, marts måned 2017

I hele marts måned 2017 udstiller jeg 18 billeder på Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek på Frederiksberg Campus. Biblioteket er en særskilt enhed under Det Kongelige Bibliotek sammen med en række andre fakultets- og institutbiblioteker, der tilsammen betjener Københavns Universitet.

Man skal være registreret for at låne bøger, men adgangen til biblioteket er offentlig (se åbningstider på http://bibliotek.science.ku.dk/), og alle er velkomne til at kigge forbi i løbet af denne måned.

 

 

KuBA Art Messe, Næstved, 4. og 5. marts 2017

35 KuBA kunstnere udstillede på årets KuBA Art Messe i Gl. Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Grønnegade 10, 4700 Næstved. Messen afholdes hvert år den første weekend i marts.

Formanden Ea Nielsen bød velkommen, citychef Lars Børsting holdt åbningstalen og dommer Pernille Struer overrakte KuBA prisen til Marie Klust. Både lørdag og søndag var der gratis lodtrækning blandt publikum om malerier af KuBA kunstnere udstillet på kunstruten i efteråret 2016.

Der kom mere end 1200 besøgende i weekenden, den 4. og 5. marts 2017, og de gik hjem med 37 malerier, 7 glasting, 14 smykker og 47 små skulpturer.

 

 

Rødovre Bibliotek, fernisering torsdag d. 9. februar 2017

20 kunstnere fra Kunstnersammenslutningen K21 udstiller i Store Sal på Rødovre Bibliotek indtil d. 3. marts under temaet “Mellem Himmel og Jord”. Der er adgang i bibliotekets åbningstid.

 

 

Annaborg, Hillerød, fernisering torsdag d. 24. november 2016

Ni forskellige kunstnere med ni forskellige kunstarter udstiller i kunsthuset Annaborg, en af de smukkeste bygninger i Hillerød. Der var fernisering torsdag den 24. november 2016, og udstillingen er åben frem til 18. december, hver torsdag kl. 15 – 18. fredag, lørdag og søndag kl. 12 – 16. Gratis adgang alle dage.

 

 

Kunstnergruppen BLIK, Helligåndshuset, 19. – 25. september 2016

Sammen med Kunstnergruppen BLIK udstillede jeg som gæstekunstner i Helligåndshuset på Strøget i København. Der var fernisering mandag, den 19. september kl. 17 – 19, hvor mellem 200 og 300 gæster fandt vej til udstillingen.

De lave podier med den nye betragtningsvinkel fungerede overraskende godt. Alle billeder / malerier overlevede denne aften, og det var meget spændende at se det hele fra “en ny vinkel”.

De udstillende kunstnere:
Annemette Albrectsen, Søren Amsnæs, Ulla Frøstrup, Kirsten Luplau, Morten Funder, Pia Cosmus, Hugi, Catharina Nordlindh, Sabine Amstad, Lasse Friisnæs, Jørgen Skou, Hanne Lemvigh-Müller, Melanie Christensen

 

 

Kunstudstilling med TEAM-ART i Brøndsalen, Frederiksberg, 4. – 15. september 2016

I den smukke, fredede bygning Brøndsalen udstiller jeg som gæstekunstner hos kunstnersammenslutningen Team-Art, hvis store, højloftede sal i knapt 14 dage kommer til at danne ramme om værkerne fra de 7 medlemmer og 5 gæstekunstnere. Udstillingen fortsætter til og med torsdag den 15. september. Der er fri entré og åbent alle dage kl. 11 – 18, undtagen lørdag den 10. september, hvor der lukkes kl. 15.

De udstillende kunstnere:
Lars Bisgaard Bisau, Claus Knudtskov, Karin Lykke Groth, Peter Basse, Tom Christensen, Bente Hitz, Bente Lysdahl, Thomas Arn Hansen, Lene Stevns Jensen, Morten Funder, Flemming H Hansen og Berit Othman.

Der var fernisering på udstillingen fredag den 4. september kl. 14 – 18.

 

 

 

Helsingør Kunstforening’s sommerudstilling i Værftshallerne, Hal 14, Helsingør, 26. – 28. august 2016

Midt i komplekset med hallerne fra det nedlagte Helsingør Skibsværft ligger den store Hal 14, som med sine imposante rammer lagde op til årets kunstudstilling i byen fra den 26. til 28. august 2016.
Udstillingen, der blev arrangeret af Kunstforeningen for Helsingør og Omegn, åbnedes af museumschef Maibritt Bager, Helsingør Kommunes Museer.
44 af foreningens kunstnere og kunsthåndværkere udstillede og solgte deres kunst. Her var sølvsmed, trædrejer, keramikere og ikke mindst malerier/foto i alle genrer og af en hver art. Som noget nyt deltog også 9 kunstnere fra Helsingborg Konstförening. Et rigtigt Kunstmarked med mange aktiviteter.

Der var fernisering på udstillingen fredag den 26. august kl. 16 – 18.

 

 

 

K21’s sommerudstilling i Helligåndshuset, København, 2. – 14. juli 2016

20 kunstnere fra kunstnersammenslutningen K21 afholdt kunstudstilling i Helligåndshuset på Strøget i København. Der var åbent fra 2/8 og udstillingen kunne ses til 14/8, hver dag fra kl. 10 til 18.

Der var fernisering på udstillingen onsdag den 3. august kl. 16 – 18.

 

 

 

“Kunst i Teltet”, Hornbæk, 16. – 17. juli 2016

Støtteforeningen Hornbæk Kunstmuseum arrangerer hvert år “Kunst i Teltet” midt i juli måned på Museumsgrunden på A. R. Friisvej i Hornbæk. Grundens beliggenhed helt ud til klitterne og stranden er helt suveræn. 10 billedkunstnere og 1 billedhugger deltog i det store telt, og jeg udstillede min fotokunst i cafételtet ved siden af.

 

 

 

Galleri Svanen åbningsfernisering, Odsherred, 30. april 2016

2 minutter fra den festlige fernisering ved åbning af Galleri Svanens 10. sæson. Over 100 besøgende var mødt frem for at nyde kunsten.

 

 

 

Eventyrlig Kunst, Bogense, 9. – 10. april 2016

Se den lille film fra den store kunstmesse på Fyn. 

Den store kunstmesse Eventyrlig Kunst i Bogense blev afholdt for allerførste gang i weekenden 9. – 10. april 2016. En sand tilstrømning af over 1500 betalende gæster, fulde af nysgerrighed og spørgelyst, gjorde messen til en vaskeægte publikumssucces. Foruden flotte præsentationer af billedkunst, bronze, keramik og installationer afholdtes flere udendørs aktiviteter, og igennem de to dage blev det hele krydret med musikalske indslag. Den internationale Odense-kunstner Jens Galschiøt leverede vartegnet – isbjørnen “Unbearable” – der blev fremstillet til klimatopmødet COP21 i Paris i december året før.

 

 

 

Hillerød Kunstmesse 11. – 13. marts 2016

Ultra kort film fra ferniseringsdagen. Alle tre dage var der et mylder af besøgende, og jeg fik mange gode kunstsnakke med mange interesserede.

 

 

 
Fernisering på HCU, Hvidovre Censurerede Udstilling, 13. februar 2015

Censorerne på ‎Hvidovre‬ ‎Censurerede‬ Udstilling‬ har antaget mit billede ‎Metamorfose‬. Dermed er jeg blandt udstillerne på Hvidovre Hovedbibliotek. Her er lidt fra ‎fernisering‬en på udstillingen lørdag d. 13. februar kl. 11 – 14.

 

 

 

Figuren Den Blå Mand i mine værker

Siden jeg første gang for fire år siden benyttede figuren Den Blå Mand i billedet Modtagelse, er figuren dukket op i flere andre af mine værker. Jeg kommer vidt omkring i valget af scener, hvor der ofte udspilles dramaer, og forekomsten af Den Blå Mand kan synes at trække nogle tematiske tråde på tværs af mine værker. På den måde bliver der skabt forbindelse mellem spirituelle, religiøse, og psykologiske motiver.

I denne korte video er en undersøgelse af, hvordan Den Blå Mand optræder i værkerne Modtagelse, Mødet, Kløften og Transformation i sammenhæng med øvrige figurer.

 

 

 

Udstilling af fotokunst på Albertslund Rådhus, 9. november – 1. december 2015

Udstillingen af fotokunst på Birkelundgård blev den 9. november flyttet over på Albertslund Rådhus, hvor der yderligere blev tilføjet 6 værker. Udstillingen kan ses frem til den 1. december 2015.

 

 

K21’s Vinterudstilling, Hvidovre Hovedbibliotek, november 2015

Fernisering på K21’s Vinterudstilling lørdag, den 7. november kl. 11 – 13. Over 40 tilmeldte kunstnere fra kunstnersammenslutningen K21 er tilmeldt med omkring 200 kunstværker. Ferniseringstalen blev holdt af borgmester Helle Adelborg, og formand for K21 Karin Larsen bød velkommen.

 

 

Begyndelse, der gentager sig … igen og igen … i en evig cyklus

Jeg henter ofte inspiration fra vores ophold på torpet i de svenske skove. Her er der ro, og jeg kan opnå den fordybelse, jeg har brug for.

 
 
Siemenshallerne i Helsingør, august 2015

 

 

Brøndsalen i Frederiksberg Have med Team Art, august 2015

 

 

Helligåndshuset i København med K21, juli 2015

BEMÆRK, ferniseringsdatoen vises forkert. Den korrekte dato er 29. juli 2015.

 

 

Tuse Næs Kunsthåndværk ved Holbæk, marts 2015

 

 

Galleri Art Danmark i Hillerød,  januar 2015

 

 

Luftkastellet i Malmö, oktober 2014

 

 

Sommerudstillingen i Siemenshallerne, august 2014

 

 

Udstilling i Helligåndshuset i København med K21, juli 2014

 

 

Kunstmessen Art Nordic i Øksnehallen, maj 2014

 

 

Fernisering i Hundested Kunstforening på Fyrgården, april 2013

 

 

Fernisering hos Galleri Bagatel i Herstedøster 15 km vest for København, april 2013