Til Sommerudstillingen 2024 i Kunstnerfløjen har de deltagende kunstnere valgt temaet Forgængelig.
Begrebet forgængelig kan opfattes og forstås på mange forskellige måder, og de deltagende kunstnere fra Kunstnerfløjen fortolker begrebet ud fra hver deres kunstfaglige baggrund. Jeg deltager med en stedspecifik installation bestående af keramiske og fotografiske værker udstillet sammen i den del af Annebergparken, der ligger syd for Kunstnerfløjen.
Menneskets Dobbelte Natur
Vi lever i en verden præget af forgængelighed. Alle de ting vi holder af – godt job, sød kæreste, dejligt hus, gode venner, osv. – søger vi at fastholde, fordi det føles trygt og godt. Men intet af det varer evigt, alt forandrer sig over tid. Forfald og tab af dyrebare besiddelser er et eksistensvilkår. Som mennesker bliver vi udsat for følelsen af tab. Vi holder fast i ting ved at reparere og vedligeholde dem, og vi ofrer meget tid og energi på at forlænge livet. Vi kan blive ramt af sygdom, og vi ældes og skal med tiden dø. Når tingene forsvinder, oplever vi lidelse. Men det er sundt i den forstand, at vi begynder at overveje livet og søge efter en lykke, der ikke forgår.
Livets forgængelighed er et fælles grundvilkår for både det moderne menneske og for flere naturfolk. Fælles for mange livsanskuelser gælder, at nogle mennesker prøver at imødegå forgængeligheden ved at ignorere forandringer og benægte det negative. Andre tror på, at forgængeligheden er uundgåelig, og at vi burde værdsætte den som et positivt livsvilkår. Dette gælder blandt andet buddhistiske munke, som i løbet af adskillige timer og måske dage i dyb koncentration og med stor præcision skaber en mandala i sand for derefter blot at bryde den op igen.
Men oplevelsen af forgængelighed kan være smertefuld, hvis man er bundet til det, der forsvinder, og som man eventuelt har opbygget sin identitet omkring. Hvis vi derimod kan finde noget, der er uforgængeligt, kan vi overskride enhver begrænsning. Så kan man være lykkelig, hvad end der sker.
Sindet er den bevidsthed i os alle, der er i stand til at opleve og erfare verden omkring os. Dette sind er ufødt og kan derfor ikke forgå. Formår man at identificere sig fuldstændig med sindets åbne, klare og allestedsnærværende bevidsthed, har man nået en tilstand af frihed, der aldrig kan mistes.
Formålet med min installation er at udforske den dobbelte baggrund for menneskenes skabelse, hvordan mennesket både kan være forgængeligt – og alligevel være i besiddelse af en udødelig sjæl.
Installationen af mine keramiske og fotografiske værker er forgængelig, og det er netop ideen i installationen. Det flygtige er centralt. Når naturen har nedbrudt det ubrændte ler, og når farver og papirkvalitet i fotografierne er omdannet af vind og vejr, så er min installation komplet og har udlevet formålet med sin væren. Men installationens ide lever videre.
Klik her for at følge udviklingen af materialernes nedbrydning.
.
.
.
.
For the Summer Exhibition 2024 in Kunstnerfløjen, the participating artists have chosen the theme Transient.
The concept of impermanence can be perceived and understood in many different ways, and the participating artists from the Kunstnerfløjen interpret the concept from each of their artistic backgrounds. I am participating with a site-specific installation consisting of ceramic and photographic works exhibited together in the part of Annebergparken that lies south of the Artist Wing.
The Dual Nature of Man
We live in a world characterized by impermanence. All the things we care about – good job, nice boyfriend, nice house, good friends, etc. – we seek to maintain because it feels safe and good. But none of that lasts forever, everything changes over time. Decay and loss of precious possessions is a condition of existence. As humans, we are exposed to the feeling of loss. We hold on to things by repairing and maintaining them, and we devote a lot of time and energy to prolonging life. We can be affected by disease, and we age and must eventually die. When things disappear, we experience suffering. But it is healthy in the sense that we begin to consider life and search for a happiness that does not pass away.
The impermanence of life is a common basic condition for both modern man and for many natural people. Common to many views of life is that some people try to face impermanence by ignoring change and denying the negative. Others believe that impermanence is inevitable and that we should value it as a positive condition of life. This applies, among other things, to Buddhist monks, who over the course of several hours and perhaps days in deep concentration and with great precision create a mandala in sand and then simply break it open again.
But the experience of impermanence can be painful if you are tied to that which disappears and around which you may have built your identity. If, on the other hand, we can find something that is indestructible, we can transcend any limitation. Then you can be happy, whatever happens.
The mind is the consciousness in all of us that is able to experience and experience the world around us. This mind is unborn and therefore cannot perish. If one manages to identify completely with the mind’s open, clear and omnipresent consciousness, one has reached a state of freedom that can never be lost.
The purpose of my installation is to explore the dual background of human creation, how man can be both perishable – and yet possess an immortal soul.
The installation of my ceramic and photographic works is impermanent, and that is precisely the idea of the installation. The ephemeral is central. When nature has broken down the unburnt clay, and when the colors and paper quality in the photographs have been transformed by wind and weather, then my installation is complete and has lived out the purpose of its existence. But the idea of the installation lives on.
Click here to follow the development of the materials’ breakdown.
.
.
.
.
„Vergänglich“, das Thema der Sommerausstellung 2024 im Kunstnerflöjen
Das Konzept der Vergänglichkeit kann auf viele verschiedene Arten wahrgenommen und übersetzt werden. Die teilnehmenden Künstler des „Kunstnerfløjen“ interpretieren das Konzept in Bezug auf ihren individuellen, künstlerischen Hintergrund / Werdegang. Ich beteilige mich mit einer Installation bestehend aus Keramik- und Fotoarbeiten, die zusammen in dem Teil des Annebergparkes ausgestellt sind, der südlich des Künstlerflügels liegt.
Die doppelnatur des Menschen
Wir leben in einer Welt, die von Vergänglichkeit geprägt ist. Alle Dinge, die uns wichtig sind – ein guter Job, eine liebevolle Beziehung, ein schönes Heim, gute Freunde usw. – wollen wir beibehalten, weil es sich sicher und gut anfühlt. Jedoch hält nichts davon ewig, alles ändert sich mit der Zeit. Verfall und Verlust wertvoller Besitztümer sind Teil unserer Existenzgrundlage. Als Menschen sind wir dem Gefühl des Verlustes ausgesetzt. Wir erhalten Dinge, indem wir sie reparieren, und wir investieren Zeit und Energie in die Verlängerung des Lebens. Wir können von Krankheiten betroffen werden wir altern und schließlich sterben wir. Wenn Dinge verschwinden, erleben wir Leid. Aber es ist in dem Sinne gesund, dass wir beginnen, über das Leben nachzudenken und nach einem Glück zu suchen, das nicht vergeht.
Die Vergänglichkeit des Lebens ist eine gemeinsame Grundbedingung sowohl für den modernen Menschen als auch für die Naturvölker. Unterschiedliche Lebensanschauungen zeigen, dass Menschen versuchen, der Vergänglichkeit zu begegnen, indem sie Veränderungen ignorieren und das Negative leugnen. Andere glauben, dass Vergänglichkeit unvermeidlich ist und dass wir sie als einen positiven Lebenszustand wertschätzen sollten. Dies gilt unter anderem für buddhistische Mönche, die über mehrere Stunden, oder vielleicht Tage hinweg in tiefer Konzentration und mit großer Präzision ein Mandala in Sand schaffen und es dann einfach wieder aufzulösen lassen.
Die Erfahrung der Vergänglichkeit kann schmerzhaft sein, wenn wir mit dem verbunden sind, was verschwindet und um das herum wir möglicherweise unsereIdentität aufgebaut haben. Wenn wir demgegenüber etwas finden, das unzerstörbar ist, können wir jede Einschränkung überwinden. Dann kann man glücklich sein, was auch immer passiert.
Der Geist in uns versetzt uns in die Lage, die Welt um uns herum zu erleben und zu erfahren. Dieser Geist ist ungeboren und kann daher nicht sterben. Wenn es uns gelingt, vollständig mit dem offenen, klaren und allgegenwärtigen Bewusstsein zu identifizieren, können wir einen Zustand der Freiheit der nie verloren gehen kann.
Das Ziel meiner Installation ist, die beiden Ebenen der menschlichen Schöpfung zu erforschen, wo der Mensch sowohl vergänglich sein kann als auch eine unsterbliche Seele besitzen kann.
Die Installation meiner Keramik- und Fotoarbeiten ist vergänglich. Das genau das Konzept der Installation. Das Vergängliche ist zentral. Wenn die Natur den ungebrannten Ton zersetzt hat, wenn sich die Farben und die Papierqualität in den Fotografien durch Wind und Wetter verändert haben, dann ist meine Installation fertig und hat ihren Zweck erfüllt. Doch die Idee der Installation lebt weiter.
.
.
.
.
Proces
Planen skrider fremad under magnoliatræet, og de forgængelige værker omdannes langsomt i naturen. De ubrændte ler skulpturer taber efterhånden bæreevne og bryder sammen.
De fotografiske værker ændrer sig, falmer og mister langsomt farve.