Location, DK-2670 Greve
+45 26740871
kunst@mortenfunder.dk

Min fotografi

... en del af mit kunstneriske univers

Min fotografiske kunst

Jeg har ‘altid’ fotograferet. Mit første kamera var et lille bokskamera af træ beklædt med sort kunstlæder. Der var sigtekorn og rammesøger, og en film der skulle rulles frem til næste billede ved optagelse. Senere blev mine kameraer større, og jeg begyndte at fremkalde mine sort/hvide film i eget mørkekammer. Derefter blev farvefilm almindeligt, og jeg købte mit første spejlreflekskamera. På et tidspunkt fik jeg interesse for 8 mm smalfilm, hvor jeg fik ideer til små film, planlagde optagelserne og klippede dem sammen og lagde lyd på.

Nu sker mine optagelser rent digitalt med de uendelige muligheder der er for redigering. Min kreativitet udviklede sig i retning af sammensætning af fragmenter fra mine naturbilleder i mange fotografiske lag, redigeret på computer. Det er dette, jeg kalder min Fotokunst.

Med mine Fotografiske Spor er jeg nu gået tilbage for at finde mine ‘rødder’. Det var her, hvor der kun var ganske få muligheder for at efterbehandle et optaget foto med det formål at tilføre enkelte kreative elementer.

Mine Sort/hvide foto taler næsten for sig selv. De beskriver tit ensomme steder og indeholder ofte en særlig poetisk stemning af uendelighed.

Den ældste af mine fotografiske teknikker er cyanotypi, der stammer fra midten af 1800-tallet.