Mine sort/hvide foto
Jeg har i forlængelse af mine andre Fotografiske Spor arbejdet på disse nye sort/hvide foto, som er lidt anderledes end de forrige.
De fleste af motiverne beskriver ensomme og forladte steder, der giver adgang til en alvor. En alvor, som har for lidt plads i samtiden, hvor alt synes at skulle gå hurtigt og være morsomt, men hvor det høje tempo giver os stress og overbelastninger. Mine motiver kan rumme en længsel efter en større sammenhæng i tilværelsen, og en fredfyldt stemning kan fornemmes i mange af motiverne.
Foreløbig har jeg fem motiver i denne serie, men der kommer hurtigt flere til. Hvert motiv bliver fremstillet i maksimum 10 editioner.
Den ny linie består af små kvadratiske sort/hvide fotografier indrammet med passepartout og glasforside i sorte rammer med en størrelse på ca. 20 x 20 cm.
Grundlaget er enkeltstående foto, hvor motivet er komponeret i det øjeblik, fotoet er taget, og hvor der ikke er tilføjet udklip fra andre foto. Men farverne i hvert enkelt foto er fjernet, de er beskåret til et kvadratisk format, og styrkeforholdet mellem de sorte og hvide partier er tilpasset det enkelte motiv.