Musicon Kunstfestival 2018
Endnu en gang omdannes en af bydelen Musicon’s store rå betonhaller til et fascinerende og farverigt udstillingsareal, der over tre dage danner ramme om Kunstfestivalen. Jeg deltager her i lighed med sidste år, og i år vil jeg foruden min fotokunst også have min keramik med.
Kunstfestivalen tiltrækker hvert år et stort og bredt publikum og mange kunstforeninger. Det er blevet en folkelig begivenhed, hvor publikum får en unik mulighed til at orientere sig i bredden af kunst, få sig nogle uforpligtende snakke og måske gå derfra med en nyerhvervelse.
Åbningstider
fredag den 25. maj kl. 15 – 18
lørdag den 26. maj kl. 10 – 17
søndag den 27. maj kl. 10 – 16
Entre: 20 kr. Medfølgende børn kommer gratis ind.
På festivalen kan man nyde en forfriskning i caféen, og der er mulighed for at deltage i lodtrækningen af et af årets gæstekunstner Jan Brolykkes malerier.
Musicon Kunstfestival foregår i Hal 9 på Musicon.
Adressen er Rabalderstræde (ved siden af Rockmuseet), 4000 Roskilde.
PROGRAM
Fredag 25. maj
Kl. 15.00 Udstillingen åbner.
KunstCaféen serverer vin, friskbrygget kaffe, te, m.m.
Åben for deltage i kunstkonkurrencen.
kl. 15.30 Dahl, Dhyrbye, Haupt Jazz Trio skaber stemning.
Kl. 16.00 Åbningstale ved Gæstekunstner Jan Brolykke.
kl. 16.15 Dahl, Dhyrbye, Haupt Jazz Trio fortsætter
Kl. 18.00 Udstillingen lukker.
Lørdag 26. maj
Kl. 10.00 Udstillingen åbner.
KunstCaféen serverer vin, friskbrygget kaffe, te, m.m.
Åben for deltage i kunstkonkurrencen.
Kl. 17.00 Udstillingen lukker.
Søndag 27. maj
Kl. 10.00 Udstillingen åbner.
KunstCaféen serverer vin, friskbrygget kaffe, te, m.m.
Åben for deltage i kunstkonkurrencen.
Kl. 14.00 Vinderen af kunstkonkurrencen offentliggøres.
Kl. 16.00 Udstillingen lukker.
Lidt historie
Hal 9 bliver også kaldt Søjlehallen. Førhen blev der fabrikeret kæmpemæssige betontrapper, og med sine 1800 kvadratmeter er Søjlehallen den største af Musicons haller. Hallen danner en rå og upoleret ramme, der bruges til alverdens events og arrangementer. Også de store af slagsen, for her er plads til 1150 personer.
Udenfor ligger Søjlepladsen, som har fået sit navn efter de store betonsøjler, der omkranser byrummet. Dengang området Musicon fungerede som betonvarefabrik bar søjlerne nogle kranspor, som gjorde det muligt at laste betonelementer på pladsen. Pladsen er indrettet med vand- og lyskunst. Det bidrager til en anderledes oplevelse for publikum af de arrangementer, der fra tid til anden finder sted her.