Location, DK-4500 Nykøbing Sjælland
+45 26740871
kunst@mortenfunder.dk

RÅ 2020, censureret udstilling i Palæfløjen, Roskilde

... en del af mit kunstneriske univers

RÅ 2020, censureret udstilling i Palæfløjen, Roskilde

Tre keramiske værker fra min NILEN serie er antaget på Roskilde Kunstforenings årlige censurerede udstilling Roskilde Åben. Udstillingen finder også sted i år, men på grund af forsamlingsrestriktionerne vil der ikke blive afholdt en almindelig fernisering.

Ferniseringen foregår i år på nettet lørdag den 14. november fra klokken 12. Via link på kunstforeningens hjemmeside (linket bliver åbnet kl 12.00 den 14/11) kan man følge en live-transmittering af kulturminister Joy Mogensen, der holder åbningstalen. Bagefter præsenteres de prismodtagere, der er udpeget af censurkomiteen. Da åbningstalen og de efterfølgende indslag er optaget på forhånd, kan de ses i hele udstillingsperioden. Hent en invitation på PDF til åbning af udstillingen her.

Værkerne i udstillingen er udvalgt af de tre censorer Vibeke Buciek, Eva Koch og Peter Carlsen.

Hvis man vil se udstillingen i Kunsthuset Palæfløjen på åbningsdagen er det muligt fra lørdag den 14. november klokken 14 til 16. Efterfølgende bliver udstillingen vist frem til og med søndag 13. december med de ugentlige åbningstider tirsdag – søndag kl. 12 til 16. Man skal have mundbind på, når man besøger udstillingen!

SIDSTE NYT pr. 8/12-2020: I henhold til regeringens restriktioner for Roskilde på grund af Covid19, lukker den censurerede udstilling RÅ 2020 i Palæfløjen. Dagen i dag er således sidste chance for at se udstillingen.

Adressen er Kunsthuset Palæfløjen, Stændertorvet 3C, 4000 Roskilde.