Udstillingen BLÅ


Jeg deltager med 4 keramiske værker, vist her med en rød cirkel.
Øverst ses to Connection, herunder Japansk Krukke samt Blå skulpturel Vase.
Verden er i hastig forandring – men kloden drejer som den plejer. De mørke skyer truer i horisonten – men lyset vender ubekymret tilbage. Håbets farve er ikke blå – men tillidens, roens og stabilitetens er.
Fra lørdag d. 22. marts åbner Kunstnerfløjen udstillingen BLÅ, som går på opdagelse i den dobbelttydige farve. Gennem blandt andet maleri, keramik og tekstil afsøger fløjens kunstnere en række aspekter af det forunderlige BLÅ, som måske vil vække endnu større følelser hos beskueren i en tid, hvor verden ryster.
BLÅ kan opleves i Kunstnerfløjen frem til den 18. maj 2025.
Det er i øvrigt ikke første gang, at Kunstnerfløjens kunstnere forholder sig til en konkret farve. Sidst på året 2022 deltog jeg i fællesudstillingen HVID med 3 porcelænshvide Sahara beholdere.
