Location, DK-4500 Nykøbing Sjælland
+45 26740871
kunst@mortenfunder.dk

Censureret udstilling i Portalen, Greve

... en del af mit kunstneriske univers

Censureret udstilling i Portalen, Greve

Det var en dejlig meddelelse, som min hustru Joan Berg og jeg begge modtog fra Køge Bugt Kunstforening, om at vi er antaget på den censurerede udstilling i Portalen (Greve Teater- & Musikhus).
Joan har fået antaget “Treenig Natur”, som er en ruminstallation bestående af 3 ECO-printede stofbaner, hver med en længde på knapt 3 meter.
Mit bidrag til udstillingen er to keramiske værker i stentøj, “Nilen Høj Beholder #1” (57 cm) og “Nilen Høj Beholder #2” (49 cm).

Alle er velkommen til at deltage i ferniseringen på lørdag, den 17. august kl. 14 – 17.

Udstillingen er åben frem til den 15. september på torsdage og fredage kl. 14-17, lørdage kl. 13-17 og søndage kl. 12-15.

Adressen er

  • Portalen (Greve Teater- & Musikhus)
  • Portalen 1, 2670 Greve

 

I anledningen af Kunstforeningen Køge Bugt’s 50års jubilæum, har man valgt at afholde foreningens første censurerede udstilling. Foreningen skriver i sin pressemeddelelse bl.a.

Denne censurerede udstilling skal medvirke til at tilvejebringe en mulighed for, at især kunstnere i Køge Bugt området inklusive Stevns kan søge om at få adgang til at præsentere ny kunst, der kan blive en slags fortælling om hvilken kunst og udtryksform, der i øjeblikket har kunstnernes særlige opmærksomhed i dette geografiske område.

Ansøgningerne og de tilknyttede værker er blevet bedømt af en jury bestående af de professionelle billedkunstnere Hanne Raun Hermansen, Mette Rishøj og Geert Daae Funder. De udvalgte værker spænder over maleri, grafik, tegning, skulpturer, keramik samt foto.


En vellykket, censureret udstilling med de udvalgte 26 kunstnere, som tilsammen udstiller 48 værker.

På ferniseringsdagen den 17. august 2019 var der omkring 230 besøgende til den flotte udstilling. To af de tre censorer Mette Rishøj og Geert Daae Funder causerede sammen om arbejdet med at vurdere de 209 værker, der oprindeligt blev anmeldt og den proces som de sammen med Hanne Raun Hermansen havde gennemført for at nå frem til netop den udstilling, som Portalen i de kommende uger er rammen om.

Udstillingen er åben frem til den 15. september på torsdage og fredage kl. 14-17, lørdage kl. 13-17 og søndage kl. 12-15.