Galleri ART10 lukker
Galleri ART 10 lå centralt placeret i Holbæk i to år. Jeg har været medejer af galleriet siden 1. juni 2017, men efter at have drevet galleri ART10 i to år, er vi kommet til en skillevej. Vi har ikke faste medlemmer nok – vi begyndte med 10 og nu er vi 4, selvom vi undervejs har suppleret med nye medlemmer. Derfor har vi taget den tunge beslutning at lukke vores galleri pr. 31. december 2017.
ART10 fortsætter som kunstgruppe, nu uden galleri, så man vil fortsat støde på os. Vi vil forsøge at udstille samlet ved forskellige lejligheder. Man kan fortsat søge om medlemskab. Vi vil gerne være ti faste medlemmer.
Vi takker alle, som har vist galleriet interesse, både ved at besøge os, men også ved at være ‘månedens gæsteudstillere’. Det har været to gode, spændende og lærerige år med mange positive oplevelser takket være jeres besøg. Og både jeg og de andre medlemmer har nu fået megen erfaring i at drive et galleri.
Se her et tilbageblik på, hvordan ferniseringen løb af stablen den 3. juni 2017.