Location, DK-4500 Nykøbing Sjælland
+45 26740871
kunst@mortenfunder.dk

Hillerød Kunstdage

... en del af mit kunstneriske univers

Hillerød Kunstdage

I år er der 10-års jubilæum for Hillerød Kunstdage. Forude venter tre dage fulde af spændende kunstoplevelser i Hillerød. Noget vil underholde og få os til at grine, og andet vil betage og få os til at glemme tid og sted. Men der vil også være oplevelser, som får os til at måbe, og som udfordrer vores forventninger til, hvad kunst er.

Der kan købes fælles adgangsbilletter til kunstmessen og den censurerede udstilling i FrederiksborgCentret og Frederiksborg Slot, men der er gratis adgang til 11 andre steder i Hillerød, bl.a. det nye udstillingsrum Cisternerne samt forskellige kunstnergrupper og gallerier.

HillerødKunstdageFodsporSortJeg er repræsenteret på torvet i Gallerierne Shopping Center ud for galleriet Art Danmark. Da der kun er få butikker, der er udlejet, så er det muligt at udstille kunst i næsten hele den nederste etage i dette glasoverdækkede indkøbscenter.

Galleri Art Danmark præsenterer ved Hillerød Kunstdage en kunstnerisk palet af forskellige udtryksformer i Gallerierne Shopping Center. Udstillingen spænder vidt fra ekspressive, abstrakte udtryk, figurative former til naivistiske farveeksplosioner. Dette arrangement er et tilløbsstykke, og sidste år havde kunstnerne ved Hillerød Kunstdage i shoppingcentret besøg af over 1000 gæster!

Åbningstider

fredag, 20. marts kl. 13 – 18
lørdag, 21. marts kl. 10 – 17
søndag, 22. marts kl. 10 – 16
gratis adgang alle dage!
 
Om lørdagen vil der være musik fra 12.30 – 15 ved galleri Art Danmarks sædvanlige udstilling, og der afholdes fernisering kl. 13, hvor der vil være tale og orientering. Derefter vil guitaristen Casper Reiff underholde på skift hos torvets kunstnere i nogle timer.
 
Du finder mig på torvet ved Art Danmark i Shoppingcentret Gallerierne, Slotsgade 5, 3400 Hillerød.
 
Selv om Gallerierne ligger midt i Hillerød centrum, er det let at komme til og nemt at parkere. Efter at have parkeret i P-huset ved shoppingcentret, kan du fra den åbne plads se lige over til det glasoverdækkede center, hvor alle kunstnerne befinder sig. (Brug evt. satellitfoto på nedenstående Google kort).
 
 
Hillerød Kunstdage er en årligt tilbagevendende begivenhed i et unikt samarbejde mellem FrederiksborgCentret, Hillerød Kommune, Hillerød Bibliotek, Hillerød Kunstforening samt kunstgallerier og udstillings- og kulturcentre i Hillerød.
 

19.03. 2015

Nu er min udstilling sat op, og jeg glæder mig til at hilse på såvel gamle som nye kunstinteresserede i morgen, når vi åbner kl. 13 :-).
 
HillerødKunstdage1  HillerødKunstdage2