Kunstmarked 2019 i HAL14, Helsingør
Mellem Kulturværftet og Søfartsmuseet i Helsingørs havnemiljø med udsigt til Kronborg ligger resterne af Helsingør Skibsværft, der lukkede for mere end 30 år siden. Flere af de enorme værftshaller er stadig intakte, og Kunstforeningen for Helsingør og Omegn har de sidste 3 år afholdt kunstmarked i HAL14.
Også i år kan de omkring 60 danske og svenske udstillere se frem til at have masser af plads omkring sig, når de udstiller i weekenden den 6., 7. og 8. september 2019. Jeg deler stand med min hustru Joan Berg, som viser sine sjaler og tørklæder fremstillet i den blødeste NUNO-filt, og jeg har både fotokunst og keramik med.
Kom til fernisering
fredag, den 6. september kl. 14 – 17
hvor foreningen vil være vært ved et mindre traktement med vin og vand og snacks. Udstillingen åbnes af den svenske konsul i Helsingør, Mette Rude Clemmensen.
Der vil være café med hjemmebagt kage lørdag og søndag, og i den meget store hal er der indrettet et lounge område, hvor der er mulighed for fordybelse og en snak mellem de besøgende og deltagende kunstnere. Et rigtigt Kunstmarked med mange aktiviteter.
Udstillingen vil være åben fredag kl. 14 – 17, lørdag kl. 10 – 17 og søndag kl. 10 – 17. Der er gratis entre og alle er velkomne, også til ferniseringen.
Hal 14 ligger på adressen Ny Kronborgvej 1, 3000 Helsingør.