Location, DK-4500 Nykøbing Sjælland
+45 26740871
kunst@mortenfunder.dk

Kunstmessen Art Nordic i Øksnehallen

... en del af mit kunstneriske univers

Kunstmessen Art Nordic i Øksnehallen

artnordicKunstmessen Art Nordic afholdes for første gang i Øksnehallen i København fra 9. – 11. maj, hvor 180 danske og nordiske kunstnere udstiller.

 

Art Nordic byder på 5000 m2 udstilling med billedkunst, bronze, keramik, skulptur, foto, glas og smykkekunst. Det bliver en unik mulighed for alle kunstinteresserede, kunstkritikere, kunstforeninger og udøvende kunstnere at opleve og dele med andre, hvor meget spændende der sker i kunstens verden.

 

Kuratering

Messens kurateringsprincip er, at kunsten frem for alt skal kurateres af andre kunstnere. Det betyder, at alle værker, der fremvises på Art Nordic, er blevet vurderet af mindst 4 og sjældent over 5 andre kunstnere. Typisk er det også kunstnere, der indrapporterer til arrangørerne af Art Nordic – på baggrund af det, de har oplevet på messer, de selv har deltaget i rundt om i verden.

 

Art of Zhen Shan Ren

Midt i udstillingsområdet er der afsat 125 m2 til det kinesiske kunstnerkollektiv Art of Zhen Shan Ren (sandhed, medfølelse, tolerance), der med deres bevægende og intime billedkunst er på en verdensomspændende turné. Denne udstilling giver et unikt indblik i den åndelige disciplin Falun Gong.

 

Kunsten at redde liv

Art Nordic vil i samarbejde med foreningen Kunsten at redde Liv afholde en kunstauktion skabt i samarbejde med en række kendte danskere.

Et aftryk af Eurovisions Grandprix vinder 2013 Emilie de Forest’s fødder bortauktioneres søndag den 11. maj kl 14 i Øksnehallen. Endvidere vil der blive bortauktioneret kunst skabt af og i samarbede med bl.a. Outlandish, Sussi og Leo, Østkyst Hustlers, Zididada, Dodo and the Dodos samt X Factor deltageren Rasmus Thude med flere. Auktionens provenue går ubeskåret til indkøb af hjertestartere, der via Foreningen Kunsten at Redde Liv overdrages til Mændenes Hjem i København og til Reden på Vesterbo i København.

Kunstmessen har åbent
Fredag den 9. maj kl. 14 – 19
Lørdag den 10. maj kl. 10 – 18
Søndag den 11. maj kl. 10 – 17

Alle dage vil du kunne få en oplevelse, der vil blive husket længe.

Jeg er repræsenteret på stand nr. 143

 


 

Jeg samlede indtryk fra kunstmessen på denne video: