Nordisk kunstmesse på Luftkastellet
Velkommen til efterårets store kunstmesse på Luftkastellet ved Malmø
Mellem 6.000 og 8.000 danske og svenske gæster forventes at besøge en af Sydsveriges største kunstmesser på Luftkastellet ved Malmö. Her udstiller over 60 aktive kunstnere og gallerier fra hele Norden i de fantastiske lokaler. Bygningen rummer 1.800 kvadratmeter og har med sin unikke beliggenhed ved vandet 300 meter ved siden af Øresundsbron en placering, der er svær at slå.
Bygningen har form som et skib, der ligger strandet i vandkanten. Fra bygningens øverste dæk, hvor restauranten er placeret, kan man indsnuse duften af saltvand og nyde udsigten over til Danmark. Trækker man indenfor, har man det fulde overblik over messeområdet, og går man ned ad den brede trappe (eller benytter elevatoren), befinder man sig midt i området med alle standene. Kunstnerne fortæller gerne om deres frembringelser, og man kan let gøre en god handel.
Kunstmessen har åbent
fredag den 28. oktober, kl. 13 – 18
lørdag den 29. oktober, kl. 11 – 18
søndag den 30. oktober, kl. 11 – 18
… og der er fri adgang alle dage – med gratis parkering lige uden for døren.
Alle er velkomne!
Du vil finde mig og mine værker på stand nr 4.
Adressen til Luftkastellet er Utsiktsvägen 10, 216 11 Limhamn, Sverige.