Vinterudstillingen med K21
Igen i år deltager jeg på Vinterudstillingen med kunstnersammenslutningen K21. Udstillingen begynder med
fernisering lørdag, den 5. november kl. 11 – 13
hvor jeg vil være til stede. På ferniseringsdagen vil der være underholdning med musik, og der er mulighed for at købe et lod og vinde et kunstværk.
Udstillingen er iøvrigt åben alle ugens dage fra 5. november frem til og med fredag den 25. november. Der er adgang på følgende tidspunkter:
- mandag – torsdag 8 – 20
- fredag 8 – 18
- lørdag 10 – 16
- søndag 10 – 16
De udstillende kunstnere skiftes til at passe udstillingen, og du kan træffe mig på følgende tidspunkter
- på ferniseringsdagen lørdag den 5/11 kl. 10 – 14, og
- på udstillingens sidste dag, fredag den 25/11 kl. 13 – 17.
Udstillingen fordeler sig over følgende rum: Foyeren, caféen og gallerirummet inde på selve biblioteket. BEMÆRK, at adgang til caféen kun er mulig i dennes åbningstid, se nedenfor.
Bliver du undervejs i dine oplevelser kaffetørstig, eller melder sulten sig ved frokosttid, kan du i Bibliotekscaféen få begge dele mandag – fredag mellem kl. 11.30 – 14.00 til rimelige priser. Se menukort for november måned (uden ansvar).
Hvidovre Hovedbibliotek finder du på adressen Hvidovrevej 280, 2650 Hvidovre.