Galleri Art Danmark
Lørdag den 3. januar kl. 13 – 15 var der fernisering. Formanden Børge Rask Olsen bød velkommen. Det var en fin fernisering, hvor der var levende musik og vin og sodavand. Med mine 10 store og små værker fordelt på 8 meter vægplads i galleriet udstiller jeg i hele januar måned. Jeg fik rig lejlighed til at fortælle om min kunst til de mange kunstinteresserede, der var mødt frem.
Art Danmark er det store galleri midt i Hillerød. Fra gågaden er der indgang til det glasoverdækkede shoppingcenter ved Slotsgade nr. 5, lige ved siden af Matas og H&M. I januar måned kan du stadig nå at se udstillingen. Der er åbent på hverdage 14 – 18 og lørdage 11 – 15.
SIDSTE UDSTILLINGSDAG: onsdag, den 4. februar.
Her er en 6-minutters video og et par billeder fra ferniseringen.