Brøndsalen med Team-Art
Midt i Det Kongelige Haveselskabs Have, klos op af Frederiksberg Have ligger Brøndsalen. De smukke grønne omgivelser, hvor der er adgang året rundt, gør beliggenheden helt speciel og meget velegnet til bl.a. udstillinger. Brøndsalen blev opført i 1885 og har sit besynderlige navn fra udskænkning af helsebringende kildevand fra den nærliggende Maglekilde. Det særligt sunde kildevand skulle gavne borgerskabet, og indtagelsen blev ofte efterfuldt af en promenade i haven. Bygningen er fredet, og med de store vinduer og den åbne gårdsplads er den efterspurgt til mange kulturelle arrangementer.
Kunstudstilling
Nu udstiller jeg her i denne smukke bygning sammen med kunstnersammenslutningen Team-Art i 14 dage fra søndag, den 23/8 til og med fredag, den 4/9. Der er
fernisering på åbningsdagen, den 23. august kl. 14 – 18
med vin og koldt at drikke, salte chips i stride strømme, højt humør og kunst på væggene.
Udstillingen er herefter åben dagligt kl. 11 – 18, undtaget er lørdag, den 29. august, hvor der lukkes kl. 15. Alle dage er der fri entré, også til ferniseringen!
Publikumsaften
I lighed med sidste år afholdes under selve udstillingen en publikumsaften, hvor de udstillende kunstnere vil være til stede, og svare på spørgsmål. KOM og vær med! Til dette arrangement serveres kaffe og kage. Tidspunkt: torsdag d. 27. august kl. 18 – ca. 20 – FRI ENTRE.
12 deltagende kunstnere
Jeg udstiller her i disse to uger sammen med Team-Art, som består af 7 faste kunstnere. Jeg er med blandt de 5 kunstnere, der i år deltager som gæstekunstnere.
Se omtale af de 5 gæstekunstnere på https://www.facebook.com/TeamArtDanmark/ og på http://team-art.dk/gaesteudstillere/.
Under udstillingen vil jeg være at træffe på følgende tidspunkter:
- Til ferniseringen, 23. august kl. 14 – 18
- Som udstillingsvagt, 25. august kl. 11 – 18
- På publikumsaftenen, 27. august kl. 18 – 20
- Som udstillingsvagt, 3. september kl. 11 – 18
Foto fra en tidligere udstilling:
23/8-2015: Se opslag fra dagens fernisering på min facebook side.
25/8-2015: Nederst kan ses video fra ferniseringen med velkomsttale af formanden for Team-Art, Claus Knudtskov.
27/8-2015: Kunstnersammenslutningen Team-Art havde indbudt til kaffe og kage i forbindelse med en publikumsaften, hvor der var lejlighed til at møde kunstnerne mellem kl. 18 og 20.
Se billeder fra denne publikumsaften ‘Mød Kunstnerne’ på min facebook side og giv den gerne et like :-).