K21s udstilling i Helligåndshuset 2017
Sammen med kunstnersammenslutningen K21 udstiller jeg igen i år i Helligåndshuset midt på Strøget i København, hvor 23 medlemmer fra K21 + 1 gæst udstiller billedkunst og keramik.
Kom til fernisering onsdag, den 2. august kl. 16 – 18
hvor K21 byder på et glas vin eller juice og snacks, og udstillingen officielt bliver åbnet af et af medlemmerne. Traditionen tro afholdes til denne fernisering et lotteri, hvortil sælges lodder á kr. 20. Der udtrækkes en vinder ved 17-tiden, som får mulighed for at tilegne sig kunst fra udstillingen.
Udstillingen er i øvrigt åben fra tirsdag den 1. august til og med søndag den 13. august (uge 31 og 32).
Åbningsperioden
I udstillingsperioden er der åbent hver dag fra kl. 10.00 til 18.00, og de udstillende kunstnere fra skiftes til at passe udstillingen.
Jeg vil være at træffe mandag eftermiddag den 7. august og tirsdag formiddag den 8. august. Desuden kan du møde mig ved selve ferniseringen.
Sommercafé på pladsen foran Helligåndshuset
I den hyggelige sommercafé under de høje lindetræer udenfor på kirkepladsen kan man dagligt mellem kl. 11 og 18 nyde sin frokost eller købe hjemmebagt kage og kaffe. Caféen er bemandet med frivillige, og med omsætningen støtter man forskellige sociale og kirkelige tiltag.
I uge 31 er det Danmission, der står for caféen, og i uge 32 er det Helligåndskirken selv.
3 minutter fra ferniseringen onsdag den 2. august kl. 16 – 18.