Location, DK-4500 Nykøbing Sjælland
+45 26740871
kunst@mortenfunder.dk

Kunst i de rå værftshaller, Helsingør

... en del af mit kunstneriske univers

Kunst i de rå værftshaller, Helsingør

SiemenshallerneFlyerDen sidste weekend i august udstiller jeg i Værftshallerne i Helsingør  

– Det er de rå, seje vægge i de gamle Siemenshaller, der danner rammen om den store kunstudstilling, der løber fra fredag 29/8 til og med søndag 31/8. Det bliver kontrasterne, der mødes, når 35 kunstnere viser deres farverige kunst frem på den grå beton i den gigantiske hal.

Hele Siemenshallen vil være fyldt med kunstnerisk liv og stemning. Der er både billedkunst, keramik, glaskunst, skulpturer og smykkekunst, og kunstnerne vil være til stede til en god og personlig fremvisning … og salg til gode priser.

Fernisering

Der er fernisering på udstillingen fredag, den 29. august kl. 16 – 18. Udstillingen vil blive åbnet af formanden for kulturudvalget i Helsingør Kommune, Henrik Møller, og Helsingør Kunstforening vil være vært ved et mindre traktement.

Café i lounge området

Der vil weekenden igennem være café og lounge områder i udstillingshallen. I caféen er der mulighed for købe en forfriskning eller kaffe og kage.

De gamle værftshaller

Det er byens gamle skibsværft, der nu har fået nye muligheder for anvendelse, herunder den kommende kunstudstilling.

Hallerne er nemme at finde, og indkøsel / indgang sker skråt overfor parkeringspladsen ved Kronborg / Søfartsmuseet på adressen Ny Kronborgvej, 3000 Helsingør. Der vil være ophængt stort banner ved indgangen, og der kan frit parkeres lige udenfor på pladsen, hvor der er opsat P-skilte.

Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri A/S var et af Danmarks store skibsværfter og blev grundlagt den 1. marts 1882. Værftet nåede lige akkurat at fylde 100 år, inden det lukkede i 1983.

Værftshallerne er nu overtaget af Helsingør Kommune fra staten med den betingelse, at de skal bruges til aktiviteter indenfor kultur og turisme. Der er allerede indkommet mange forslag til anveldelse, mulighederne er mange og der er højt til loftet. I denne weekend er det kunsten, der er i højsædet.

Der er åbent i weekenden
fredag 29/8 fra kl. 16 – 18 (fernisering)
lørdag 30/8 fra kl. 10 – 17
søndag 31/8 fra kl. 10 – 17

Gratis adgang


 

Kunstudstillingen i Siemenshallerne, Helsingør, 29/8 – 31/8 2014 er slut
Klik nedenfor, og se 5 minutters videoklip fra udstillingen

Min stand på udstillingen.

Der ses vandrør og el-ledninger fastmonteret på betonvæggen. Det var med til at fremhæve det rustikke i den store hal, hvor der var mindst 8 meter til loftet overalt.

siemens_0760