Musicon Kunstfestival 2017
Fredag d. 19. maj, kl. 15.30 og kl. 16.00 inviteres du til to begivenheder – lige i forlængelse af hinanden:
Søjlepladsen
En halv time inden Kunstfestivalen begynder, er der en anden begivenhed næsten samme sted. Det er den nyanlagte Søjleplads, der indvies kl. 15.30. Den bliver det nye og fremtidige torv, og den ligger lige foran Hal 9, som den støder op til indgangen til. Det er en officiel begivenhed, der involverer borgmesteren og andre honoratiores. Du er meget velkommen.
Kunstfestivalen
For enden af Søjlepladsen og lige ved siden af det legendariske Rockmuseum ‘Ragnarock’ på Musicon ligger Hal 9, og det er her den store Kunstfestival foregår i weekenden 19. – 21. maj.
Kom og få en snak med de 60 udstillende kunstnere, der udstiller Maleri, Skulptur, Installation, Tegning, Grafik, Foto, Performance og Kunsthåndværk. Du kan også nyde en forfriskning i Kunstfestivalens café og eventuelt en Kunstplatte, der i denne anledning udbydes i RockMuseets cafe.
Festivalen åbnes fredag den 19. maj kl. 16 af Franz Beckerlee (tidl. Shu-bi-dua)
Åbningstiderne er:
Fredag, 19. maj kl. 16-19
Lørdag, 20. maj kl. 10-17
Søndag, 21. maj kl. 10-16
Adressen er:
Hal 9, Rabalderstræde, 4000 Roskilde (nabo til rockmuseet Ragnarock)
Entré: 20 kr., gratis for medlemmer af Kunst på Musicon
Gratis parkering.
Det er foreningen Kunst på Musicon, der står bag Kunstfestivalen, der i år afholdes for sjette gang. Man kan her møde både garvede og anerkendte kunstnere, nye kunstnere på vej og alle niveauer derimellem. Læs hvad foreningen skriver om kunstfestivalens formål her.
Hvad er bydelen Musicon?
Musicon er den nye bydel i Roskilde, som er opstået på en forladt industrigrund. Men Musicon er ikke en bydel som alle andre. Den har kunst, kultur og kreativitet som fokus. Roskilde Kommune har ambitioner om at gøre Musicon til national rugekasse for kunstnere, designere, musikere, kreative virksomheder og andre med behov for utraditionelle rammer.
Musicon er det mest spændende byudviklingsprojekt, uden for hovedstaden. Musicon er under rivende udvikling, og når Musicon er færdigudviklet om 10-15 år, vil det være en kreativ bydel med liv det meste af døgnet, hvor det musiske og fællesskabet er i fokus.
Området Musicon ligger mellem Roskilde Dyrskueplads og Roskilde Station og fylder ca. 250.000 m2, se Google Kort.