loading
loading
"Metamorfose"
"Savanne"
"Skovørn"
"Noctiluca"
"De Glemtes By"
"Jordbærdrømme"
"Underværket"

Sommerudstilling i Helligåndshuset

HelligåndshusetPlakat2015Helligåndshuset, 28. juli – 9. august

Fra tirsdag den 28. juli og til og med søndag den 9. august udstiller jeg sammen med kunstnersammenslutningen K21 i Helligåndshuset midt på Strøget i København.

Udstillingen varer fra 28. juli til 9. august, og der er åbent alle dage fra kl. 10 – 18. Udstillingen bemandes på skift af medlemmerne i K21. Der er

fernisering på udstillingen onsdag den 29. juli kl. 16 – 18

 

så kom og deltag i festlighederne, hvor der udover kunsten bydes på lidt tørt og vådt samt lette musikalske indslag! Under ferniseringen kan købes lodder á kr. 20. Der udtrækkes en vinder kl. 17.00, som for det indkomne beløb kan vælge kunst fra udstillingen.

Jeg vil være at træffe til ferniseringen den 29. juli samt lørdag eftermiddag den 8. august og søndag formiddag den 9. august, som er udstillingens sidste dag.

På udstillingen kan opleves maleri, grafik, skulptur og selvfølgelig fotokunst.

Helligåndshuset er en tilbygning til Helligåndskirken, der ligger overfor Søstrene Grene på samme side af Strøget. Der vil være et gadeskilt på Strøget, der viser hen til udstillingen.PilTilHelligåndshuset

I den hyggelige sommercafé under de høje lindetræer udenfor på kirkepladsen kan man dagligt mellem kl. 11 og 18 nyde sin frokost eller købe hjemmebagt kage og kaffe. Caféen er bemandet med frivillige, og med omsætningen støtter man forskellige sociale og kirkelige tiltag.

Helligåndshuset blev bygget i 1296. Det er den største og mest intakte middelalderbygning, der er tilbage i København. Det rummer Søjlesalen, eller udstillingssalen, som den også kaldes, og rummet med sine hvidkalkede hvælvinger lejes ud til forskellige formål, såsom kunstudstillinger, bogmesser, basarer, ligesom kirken selv benytter lokalet til koncerter, receptioner m.m.

Skulle du efter kunsten få lyst til at se selve kirken, er der om torsdagen fra 16. juli til 20. august rundvisning i Helligåndskirkens store bygningskompleks fra tårn til krypt. Alle rundvisninger begynder ved kirkens hovedindgang udenfor kl. 15 og varer ca. 1 time. Der tales både dansk og engelsk.

Kunstnersammenslutningen K21 blev stiftet i 1986 og har nu over 100 medlemmer. Denne gang deltager 17 aktive medlemmer og 5 gæsteudstillere i Helligåndshuset.

 


 

Se kort film fra ferniseringen
– Klik evt. på [  ] for visning på hele din skærm, når filmen er gået i gang. (Det tager kun få sekunder).

 

Mange besøgende kiggede interesseret på bordet med skitser, og andre fik sig en god kunstsnak med udstillerne. (Klip fra filmen).

helligaandshuset_fernisering2015

 

07 juli 2015 Posted By : Morten Funder 0 Comments

Related posts

Leave a Reply